Krise og Traumer

Krise betyder en afgørende vending eller pludselig forandring. Der kan være tale om smertelige, uønskede ændringer, der indebærer tab og sorg, f.eks. hvis man mister en nær ven eller pårørende, bliver kritisk syg, afskediget eller afslutter et parforhold.

Glædelige begivenheder som at flytte hjemmefra, færdiggøre en uddannelse, bliver forældre eller går på pension kan også udløse livskriser.

Reaktionerne er forskellige, men det er karakteristisk, at man er rystet, og for en tid mister fornemmelsen af at have et trygt og velkendt udgangspunkt.

Samtaler med en psykolog kan støtte i processen med at tilpasse sig en ny situation, samt med at forstå følelsesmæssige og fysiske reaktioner, der virker fremmede eller som man måske bliver forskrækket over.

En krise er en mulighed for forandring, og man kan have brug for hjælp til at se nye perspektiver og afdække ressourcer man ikke kendte til.

Traume er det græske ord for sår. Et psykisk traume er et sår på sjælen. Det kan heles, men vil altid efterlade et ar.

En traumatisk oplevelse kan være en enkeltstående oplevelse som f.eks. overfald eller en trafikulykke, men kan også strække sig over længere tid med f.eks. vold eller seksuelle krænkelser.

Beskeden om at man selv eller en nær pårørende har fået en alvorlig livstruende sygdom kan også være traumatiserende. Fælles for sådanne hændelser er, man har følt intens frygt for sit eller andres liv og følt sig hjælpeløs i situationen.

Den umiddelbare reaktion er chok. Man græder eller går måske forvirret og formålsløst omkring.

Det er almindeligt at opleve fysiske reaktioner som f.eks. kvalme, hjertebanken, rystelser, anspændthed, hovedpine og søvnproblemer. Sociale reaktioner kan være f.eks. irritabilitet, isolation, usikkerhed overfor andre mennesker eller umotiverede gråd- eller latteranfald. Det kan være svært at samle tankerne, huske opgaver eller aftaler og at koncentrere sig. Indholdet af tankerne kan være meget påtrængende og f.eks.

være præget af voldsom skyld eller fantasier om hævn.

Det sker at man ikke kan huske noget eller kun brudstykker af hændelsen. Nogle oplever mareridt, hvor de genoplever hele eller dele af den traumatiske situation.

Hos en psykolog får man hjælp til at bearbejde traumet i et tempo og på en måde så man ikke bliver overvældet – sådan som man blev i den traumatiske situation og sådan at man ikke længere bliver bange for de minder der er forbundet med traumeoplevelsen.